Parodentose
Lisbeth parodentose behandling

Parodentose


Parodentose er en tandsygdom som er en betændelsestilstand i vævet omkring tænderne. Der kan dannes bakterier i tandkødet som kan udvikle sig til betændelse. Hvis det ikke bliver rengjort så begynder det at nedbryde vævet omkring tænderne. I starten vil betændelsen forekomme langs tandkødskanten, men senere kan det udvikle sig ned mod tandens rod og kæbeknoglen.


Alle kan blive ramt af Parodentose. Personer med diabetes, personer med knogleskørhed, rygere og overvægtige har større risiko og bliver hyppigere ramt end andre. Typisk begynder symptomerne, når du er mellem 30 og 40 år og kan udvikle sig mere kritisk over tid, hvis du ikke fra starten får sygdommen under kontrol Derfor er det særligt vigtigt med en god mundhygiejne, hvis du er i risikogruppen. Ifølge sundhed.dk har cirka 40 pct. af den voksne befolkning parodontose.

Sådan forebygger du paradentose

Du kan gøre meget selv for at forebygge, at du udvikler paradentose. God mundhygiejne er altafgørende, det vil sige grundig tandbørstning to gange dagligt og brug af tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste. Derudover er sund kost også en vigtig faktor. Endelig er det vigtigt at passe sine tandeftersyn, så tandlægen eller tandplejeren kan sikre, at dine tænder renses regelmæssigt i bund.


Forebyg de løse tænder

Når først bakterierne bevæger sig ind mod knoglen, vil det nedbryde rodhindefibrene på vejen, og tandkødslommen bliver derfor dybere.

Jo længere paradentosen forbliver ubehandlet, jo dybere vil tandkødslommen blive, og jo løsere vil dine tænder være.


Udvikling af parodentose
Røntgen billede af parodentose
Sunde tænder

Sunde tænder

Tænder med synlige rødder pga. parodentose

Tænder med synlige rødder pga. parodentose


Hvordan opstår paradentose?

Sygdommen opstår ved, at bakterier over en længere periode får lov at samle sig langs tandkødsranden, og det giver anledning til en betændelsestilstand.

Betændelsestilstanden karakteriseres i første omgang som tandkødsbetændelse.

Forbliver tandkødsbetændelsen ubehandlet, kan den udvikle sig til paradentose.


Tænder med parodentose og tandsten

Tænder med parodentose


Paradentose symptomer

De første symptomer på, at du er ved at udvikle parodontose, er blødende og ømt tandkøb, når du børster tænder. Det er ikke nødvendigvis forbundet med smerte at have paradentose. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på selv mindre symptomer og passer dine tandeftersyn, så din tandlæge eller tandplejer også kan følge din tandsundhed og om nødvendigt starte et behandlingsforløb.

Hvis du oplever, at dine tænder bliver løse, er sygdommen endnu mere fremskredet, og du er i risiko for helt at miste en eller flere tænder, ligesom sygdommen kan skade din kæbeknogle, hvis ikke du kommer i behandling.


Blødende tandkød

Blødende tandkød

Paradentosebehandling

Tandlæge eller tandplejeren vil i forbindelse med tandeftersynet måle, hvor dybe dine tandkødslommer er og vurderer omfanget af blødninger fra tandkødet.

Hvis tandlægen eller tandplejeren kan se, at din mundhygiejne ikke er god nok, vil du få en grundig instruks i, hvordan du kan gøre det bedre, og hvad du i det hele taget skal gøre for at begrænse udviklingen af sygdommen, så det ikke kommer til at koste dig tænder over tid.

Tandlægen eller tandplejeren vil gennemføre en grundig tandrensning, og du skal indstille dig på at gå oftere til tandlæge, så du kan sikre, at sygdommen ikke udvikler sig. Typisk vil du skulle have en tandrensning på klinikken hver 3. eller 4. måned fremover.

I svære tilfælde, det vil sige, at sygdommen er stærkt fremtræden, vil tandlægen være nødt til at foretage et kirurgisk indgreb. Tandlægen vil fjerne alt betændelse og fjerne det tandkød, der er blevet beskadiget. Har sygdommen forvoldt skade på kæbeknoglen vil tandlægen regenerere knoglen ved brug af vækstfaktorer.

Alle tandlæger og tandplejere kan behandle parodentose af mildere grad, men udvikler sygdommen sig, vil mange tandlæger henvise til tandlæger, der har særlige kompetencer inden for behandling af sygdommen.

En kronisk lidelse

Parodentose er en kronisk lidelse, hvilket er årsagen til, at tandlægen eller tandplejeren skal tilse dig ofte. Men med regelmæssig grundig tandrensning og en omhyggelig og daglig indsats fra din egen side, kan I sammen medvirke til, at sygdommen ikke udvikler sig, og du ikke øger risikoen for at miste dine tænder.